Wrap med kylling og rabarberkompot
Der er forår på menuen, når vi serverer kylling med rabarberkompot i sprøde salatwrap.
Tilberedning
45 min - 4 pers
Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og stang i en gryde og kog ved svag varme i ca. 10 min. Tag vaniljestangen op og afkøl kompotten.
Rør fløde med citronsaft og sukker til dressingen tykner en anelse. Krydr med peber.
Kog kyllingen i bouillon eller vand i ca. 15 min. Hæld kogevandet fra og gem det. Findel kyllingen i små stykker og spæd til med lidt af kogevandet, så kyllingen forbliver saftig.
Kog kartoflerne lige netop møre og afkøl. Skær kartoflerne i mundrette stykker.
Knæk den nederste træede ende af aspargesene og damp ca. 1 min. afdryp og skær asparges i snitter. Skær agurk i brede strimler med en kartoffelskræller og radiser i skiver.
Vend kartofler med asparges, agurk, radiser og kylling og drys med klippet purløg. Del salaten i blade, skyl den og slyng den tør.
Fordel kylling-grøntsagsfyld, rabarberkompot og mormordressing i salatblade og server i lune tortillaer.
Frugt og grønt pr. person: ca. 200 g
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Line Falck