Nemme hverdagswraps med cremet hummus, friske grøntsager, feta og oliven. Serveret på et stort skærebræt så hele familien kan bygge deres egne wraps.

Tilberedning

30 min - 4 personer

  1. Skær et lille rødløg i helt fine skiver, gerne på mandolinjern.
  2. Bland eddike, vand, sirup og salt sammen i en lille skål.
  3. Læg rødløget i skålen og sæt til side.
  4. Blend tahin, citronsaft, vand, revet hvidløg og salt sammen. Tahinen bliver hurtigt helt lys og cremet.
  5. Skyl kikærterne godt og tilsæt. Blend så længe det kræver, for at hummusen er helt cremet (det tager et par minutter). Tilsæt ekstra vand efter behov. Smag til med citronsaft og salt.
  6. Anret hummusen i en skål og drys godt med olivenolie på toppen.
  7. Skyl agurken og skræl eventuelt halvdelen af skrællen af i striber for et sjovere udtryk.
  8. Skær agurken midt over på langs og fjern den midterste vandede del med en teske.
  9. Skær agurken i skiver á ca. 1 cm.
  10. Skyl tomaterne og salaten, og skær i passende stykker.
  11. Skyl den bredbladede persille og skær groft ud.
  12. Anret grøntsagerne på et stort skærebræt sammen med små skåle med oliven, smuldret feta og de syltede rødløg.
  13. Varm tortillabrødene enten i ovnen ved 150 grader eller på en pande.
  14. Servér så man selv kan bygge sin wrap ved bordet.

Tip!

Har du ikke tid til at lave din egen hummus kan du købe 350-400 g færdig hummus. Så er der mad på bordet i en fart.

Opskriftsudvikling, styling og foto: Camilla Skov

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png

Tilføj til madplan

Her kan du tilføje retten til en eksisterende madplan, eller oprette en ny.

Tilføj retten

Tilføj retten til en af dagene.

Redigér madplanen

Du kan tilføje den samme ret til flere dage, flytte retten rundt, eller fjerne den igen.

Er du færdig?

Her kan du gemme din madplan og fortsætte med at finde flere retter, gå til din profil og se dine madplaner og favoritter eller udskrive den valgte madplan.

Du er ikke loggget ind, ønsker du at gemme dine favoritter og madplaner på tværs af devices skal du logge på.