Vintergryde med grøntsager
Simremad når det er bedst! Tilsæt en masse forskellige rodfrugter i gryderetten, det gør den kun bedre. Servér med brød, kartoffelmos eller ris.
Tilberedning
+60 minutter - 4 personer
Pil og hak løg og hvidløg. Snit bladsellerien i skiver, og skær champignonerne i mundrette stykker. Skræl rodfrugterne, og skær dem i grove tern.
Varm en sjat olie i en gryde, og sautér løg og hvidløg i et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt sellerien og rodfrugterne, og steg videre i et par minutter, inden du tilsætter champignonerne. Lad dem stege med, til de begynder at afgive deres væde, og kom så tomatpuré, rødvin, rødvinseddike, bouillon, hakkede tomater, worcestershire sauce, sukker, laurbærblade og timian i gryden. Lad gryden simre stille og roligt på komfuret i 40-45 minutter, og smag til med salt og peber. Jævn saucen med et par teskefulde majsstivelse rørt ud i vand.
Servér med godt brød, kartoffelmos eller ris.
Tekst og foto er udlånt af kogebogen Kødfri Mandag, Samvirke.