Vandkande fuld af blomster
Tilberedning
15 min - 1 potion
Skær brødet, så det har form som en vandkande. Lav blomsternes stilke af tynde strimler af agurke- eller squashskræl, eller evt. purløg.
Den ene blomst former du af blåbær og radise. Den anden af en agurkeskive. Brug ost og lidt agurkeskræl til den tredje blomst. Den fjerde blomst laver du af tre halve hindbær og enden af en radise. Brug et halvt blåbær til den femte blomst. Den sidste blomst laver du af en radise skåret i tynde skiver, som du halverer, samt enden af en radise.
Blomsterblade formes af spinatblade.
Opskrift og foto er venligst udlånt af Charlotte Seeger, www.babybite.dk