Tomatsalsa med basilikum
Tilberedning
15 min - 4 personer
Skær tomaterne i kvarte, eller hak dem afhængig af størrelsen. Hak løget fint. Skær agurken i små fine tern. Snit peberfrugten.
Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Hak basilikum fint. Vend tomater med løg, agurk, peberfrugt, chili, basilikum og presset hvidløg. Smag salsaen til med salt og peber.
Velegnet tilbehør til fx. lasagne
TIP: Løg kan undlades for en mildere smag. Alternativt kan du bruge rødløg eller salatløg.
Opskrifter og styling Lone Kjær, Foto Anders Schønnemann