Tabouleh med blomkål og karrybagt fisk
Tilberedning
30 min - 4 personer
- Kog bulguren i letsaltet vand under låg, indtil al vandet er absorberet. Ca. 10-12 minutter. Lad det køle af.
- Skær tomater og agurk i små stykker og kom dem i en skål. Vend dem med ¼ tsk salt, så noget af vandet trækkes ud. Det gør, at salaten ikke bliver for vandet.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Kom blomkål, delt i større buketter, i en foodprocessor.
- Kom også persille og mynte i.
- Blend i få sekunder, indtil blomkålen har samme konsistens som bulgur. Kom det i en stor røreskål.
- Vend den afkølede bulgur i skålen, og rør godt rundt.
- Hæld den overskydende væde fra tomaterne og agurken fra og vend grøntsagerne i salaten.
- Hak et skalotteløg fint og vend det i salaten sammen med olivenolie, citronsaft, salt og godt med friskkværnet peber.
- Skær mørksejen ud i 8 filletter.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Rør olivenolie sammen med karry og gurkemeje og pensl fiskene med blandingen. Drys med flagesalt.
- Bag mørksejfilletterne i ca. 6-7 minutter til den netop er gennembagte.
- Servér den bagte fisk med blomkålstabbouleh.
Opskrift, foto og styling: Julie Karla