Stuvede porrer med koteletter
Tilberedning
30 min - 4 pers.
- Skær toppen af porrerne. Det er kun den hvide og lysegrønne del, der skal bruges.
- Skyl porrerne grundigt og skær dem i 1 cm tykke ringe.
- Hak skalotteløget fint og steg det gyldent i smør i en tykbundet gryde.
- Tilsæt porrerne og steg dem i ca. 4-5 minutter til de falder en smule sammen.
- Tilsæt nu fløde og lad det småsimre, mens koteletterne steges.
- Varm olivenolie op på en pande. Kom kviste af frisk timian på.
- Steg koteletterne ved mellem til høj varme i 2-3 minutter på hver side afhængig af størrelse. Drys med salt og peber.
- Tag de flødestuvede porrer af varmen og smag til med æblecidereddike, salt og peber.
- Anret porrerne i en skål og drys med masser af frisk kørvel.
Tip ! Gem de mørkegrønne porretoppe i køleskabet og brug dem sammen med andre grøntsagsrester til en hjemmelavet grøntsagsbouillon.
Opskriftudvikling, styling og foto: Julie Karla