Sommersprød kyllingesalat
Tilberedning
Ca. 30 min. + kogetid - 4 personer
- Kog bulguren som angivet på emballagen og afkøl.
- Kog kyllingen i bouillon i ca. 30 min. Hæld bouillonen fra og gem det. Findel kyllingen og spæd til med lidt af bouillonen, så kyllingen bliver saftig.
- Skyl salaten og slyng tør. Halver agurken og skær i skiver. Skyl og nip jordbærrene og halver. Vend bulgur med kylling, salat, agurk, jordbær og friskbælgede ærter.
- Pisk fløden til en let skum. Vend med citronsaft og smag til med sukker og peber. Dryp dressingen over salaten inden servering.
Tip!
Kylling kan erstattes af findelt røget makrel og flødedressingen af rygeost rørt lind med yoghurt naturel.
Tip tip!
Varier evt. salaten med en rest kogte nye kartofler i stedet for bulgur.
Opskrifter og styling Lone Kjær
Foto Anders Schønnemann