Små Hindbær-mandelkager
Hvis du har lyst til en lækker hindbærtærte, men gerne vil undgå dårlig samvittighed så prøv denne lækre og knapt så syndige udgave fra bogen "Det Søde".
Tilberedning
45 minutter - 6 stk
Kværn mandlerne til mel i en elektrisk kværn. Bland det med speltmel, bagepulver og en knivspids salt. Pisk i en anden skål æg grundigt med ahornsirup og vanilje. Rør de tørre ingredienser i de våde og fordel dejen i 6 velsmurte 10 cm tærteforme (helst med løs bund).
Fordel hindbær ovenpå og tryk dem let ned i dejen. Bag ved 175° i alt 25-30 minutter. Efter 20 minutter kommes mandelflager over og kagerne bager yderligere ca. 8 minutter. Når de er afkølet drysse evt. kokosfibermel over.
Hindbær kan selvfølgelig udskiftes med andre bær.
Opskriften er venligst udlånt fra bogen Det Søde - Sundhed & nydelse af Lisbeth Tordendahl