Saftige blomkålsboller
Tilberedning
+60 min - 16 stk
- Kog lidt vand op og bland det med koldt vand til det er ca. 37 grader.
- Rør gæren ud i det lune vand.
- Tilsæt sukker, salt, smeltet smør, blomkål og derefter mel. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Men nok til at kunne ælte dejen blank og glat.
- Lad dejen hæve i en time.
- Del dejen i ca. 18 stykker og tril dem boller, på et meldrysset bord. Sæt dem ret tæt på bagepladen, så de vokser let sammen under bagningen og får bløde sider.
- Lad bollerne efterhæve ca. ½ time.
- Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 220 grader i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne.
- Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
- Servér dem lune eller ved stuetemperatur.
TIP!
Bollerne holder sig lækre i 1-2 dage, derefter kan de ristes.
Opskrift og styling: Louisa Lorang. Fotograf: Lene Samsø