Sæsons ultimative hotdog
Tilberedning
30 min - 4 personer
Lynsyltet agurkesalat
- Kog sennepsfrøene i vandet i 2 min.
- Tilsæt eddike, sukker og salt og kog op.
- Tag gryden fra varmen, vend agurkerne i lagen og læg låg på. Rør indimellem i agurkerne og lav de øvrige ingredienser til hotdogsene klar mens agurkerne trækker.
Bløde løg
- Pil løgene og skær hvert løg i 8 både.
- Steg løgene ved middelhøj varme i olien på en pande. Temperaturen på panden skal hele tiden være så tilpas lav at løgene kan stå og simre og blive møre, uden at blive brændte. Rør ofte i dem og krydr med salt og peber.
Hotdog
- Læg pølserne ned mellem løgene og steg dem ved svag varme til de er helt gennemvarmede og let-brunede på begge sider.
- Varm flutene i ovnen. Halver dem og flæk dem.
- Smør dem på indersiden med sennep. Læg 2 salatblade i hver. Læg en pølse i hvert brød.
- Tag agurkerne op af lagen og læg dem på den ene side af hotdogen.
- Fordel løgene på den anden side.
- Dryp ketchup over hver hotdog.
Denne hotdog skal spises med begge hænder.
Energi pr. person
2000 kJ (480 kcal)
Protein: 16 %
Kulhydrat: 55 %
Fedt: 29 % (15 g)
Grønsager pr. person: 190 g
Opskrift og styling: Christine Bille Nielsen
Foto: Henrik Freek