Sæsons suveræne grøntsagssovs
En genial grøntsagssovs. Den smager fantastisk og kan bruges til alverdens retter, som fx lasagne, pasta eller chili con carne.
Tilberedning
45 min. - 4 pers.
Pil og hak løget. Skræl pastinakker, persillerødder, gulerødder og knoldselleri og skær i små tern på ca. 1 x 1 cm. Rens porren og skær i skiver. Skyl den godt.
Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Skyl persille og hak den.
Varm olien i en stor gryde og svits løg, presset hvidløg og chili. Tilsæt grøntsager, hakket rosmarin, hakkede tomater og bouillon og lad det hele simre under låg i ca. 15 min.
Tag 2/3 af grøntsagerne fra og blend det. Vend med resten af grøntsagerne og smag til med salt og peber. Er sovsen for tyk spædes til med mere bouillon.
Den med fløde
Tilbered sovsen som ovenstående, men med 3 dl bouillon. Blend sovsen til den er helt flydende og spæd til med 2 dl fløde.
Tip
- Brug saucen til kødsauce, pasta, i lasagne, eller der hvor du mangler sovs.
- Svits evt. 500 g hakket oksekød med hvidløg og suppler med grøntsagssovsen
- Sovsen kan også spædes til med mere bouillon og en, to, tre, så har du en grøntsagssuppe.
- Saucen kan fryses.
- Byt og erstat rodfrugterne afhængig af hvad du har.