Rysteribs med honning
Rysteribs med honning knaser ikke som udgaven med sukker. Det er egentlig meget rart.
Tilberedning
15 min - 6 personer
Skyl ribsene og put dem i en frysepose sammen med honningen. Sørg for at der kommer lidt luft med i posen, inden du binder en knude. Ryst posen 4-5 gange over en time.
Hæld i en skål.
Vil du have helt bristede bær kan du mose med en gaffel til sidst.
Server Rysteribs med honning som tilbehør til en god grillbøf, i snobrødet, til is og på ostemaden.
Holdbarhed
Fem dage i køleskabet i glas med låg eller i skål med sølvpapir.
Tip
Erstat honning med ahornsirup eller sukker.
Opskrift udviklet af Anne Mette Ehlers
Foto: Henrik Freek