Rugboller med bid og sødt pift
En variation af det traditionelle rugbrød, som både kan bruges i madpakken og til eftermiddagste. Nyd bollen som den er eller med et godt lag smør – det skal der være plads til ind imellem
Tilberedning
+ 60 min - 20 stk
Rør gæren ud i koldt vand. Tilsæt salt og honning og så mel, rugkerner, og rør det godt sammen. Vend abrikos og valnødder i. Dejen skal være klistret og tung.
Form en håndfuld dej til en bolle, put evt. koldt vand på hænderne, så dejen nemt kommer af hænderne. Det gør også bollerne lidt mere glatte. Lad bollerne hæve tre timer. Pynt med rugflager, sæt bollerne i kold ovn, og bag dem ca. 40 min. ved 180 grader.
Opskrift og foto venligst udlånt fra bogen "Rigtig god fordøjelse".