Rødgrød
Sommerens favoritdessert fyldt med vitaminer og energi fra de mange skønne bær.
Tilberedning
30 min - 4 personer
Kom frugten i en gryde med vand og kog den i ca. 20 minutter.
Sigt og mål saften, hæld den tilbage i gryden og kog den igennem med sukker. Rør kartoffelmelet ud med lidt koldt vand eller kold saft.
Når saften koger kraftigt, flyttes gryden fra varmen og kartoffelmelsjævningen hældes i, under omrøring. Eftervarmen jævner nu grøden, der IKKE må koge mere, for så bliver den "lang".
Endnu nemmere er det at jævne rødgrøden med Maizena udrørt i lidt koldt vand eller saft, da grøden skal koges igennem 2 – 3 minutter.
Hæld rødgrøden i skåle, drys med en anelse sukker, det forhindrer at grøden trækker skind. Sæt den koldt.
Server med mælk, fløde og mandeldrys.
Opskrift udviklet af Vibeke Lehn
Foto: Henrik Freek