Rodfrugtlasagne
Lasagne er altid et hit, prøv denne udgave fyldt med grove rødder og masser af smag.
Tilberedning
60+ min - 6 personer
Tænd ovnen på 150 grader.
Sellerisauce:
Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Skræl knoldsellerien. Skyl og skær den i tern, ca. 1½ gange 1½ cm. Kom mælken i en gryde og kog den op under omrøring. Kom hvidløgsskiver, selleritern og peber i den varme mælk og kog op. Lad det simre under låg ca. 20 minutter til selleriternene er møre. Rør i blandingen et par gange undervejs.
Blend knoldselleri og mælk sammen med en stavblender, så du får en jævn sauce. Smag saucen til med salt, peber, muskatnød, eddike og ost.
Rodfrugtsauce:
Hak løgene i fine tern. Skræl rodfrugterne og skyl dem. Riv rodfrugterne på et råkostjern eller på foodprocessorens riveskive. Varm en stor pande med olie. Svits løgene til de er lidt bløde, men ikke har taget særlig farve. Kom de revne rodfrugter på panden og svits dem med 3-4 minutter. Kom vand og basilikum i. Kog rodfrugtsaucen op et par minutter under omrøring og smag til med salt og peber.
Lasagnen lægges sammen:
Smør et stort ovnfast fad med olie. Læg 8 lasagneplader i bunden. Fordel ¼ af sellerisaucen over pladerne og derefter 1/3 af rodfrugtfrugtsaucen. Gentag denne proces to gange mere. Slut med et lag sellerisauce. Drys evt. ost over til slut. Bag lasagnen i 1 time ved 150 grader på midterste ovnribbe.
Server lasagnen med kålsalat og evt. brød.
Frugt og grønt pr. person: ca. 350 g.
Tips
Hvis knoldsellerien vejer mindre end 1 kg, og sovsen derfor bliver lidt tynd, kan du jævne den med 1½ spsk hvedemel rystet sammen med ½ dl kold mælk. Kog jævningen med i den blendede sauce 3-4 minutter under omrøring.
Du kan tilsætte 1 tsk finthakket frisk chili eller 1/4 tsk tørrede chiliflager, hvis du gerne vil have lasagnen mere krydret.