Rissalat med laks og asiatisk dressing
Tilberedning
30 min - 4 personer
- Steg laksen på en grillpande i ca. 3 minutter på hver side.
- Skyl salaten og slyng den tør. Halver agurken og skær den i skiver på skrå. Skræl gulerødderne og skær i skiver. Skær avokadoer i skiver og dryp citronsaft over. Snit forårsløg.
- Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Rør chili med limesaft, sesamolie og honning. Vend salat med dressing, kogte ris og hakket koriander.
- Anret salaten på et fad med agurk, gulerødder og avokado. Del laksen i flager og top på salaten sammen med forårsløg. Drys med sesamfrø og krydr med salt og peber
Tip
Sorte sesamfrø kan erstattes af almindelige sesamfrø, som ristes på en tør pande, til de begynder at give lyd.
Opskrifter og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek