Pestokylling med krydrede gulerødder
En super nem og meget børnevenlig ret med kylling og gulerødder
Tilberedning
30 min - 4 personer
- Tænd ovnen på 220 grader. Smør et lille ovnfast fad med lidt olie.
- Skyl kyllingebrystfileten, og læg den i fadet. Smør pestoen på kyllingen og sæt fadet i ovnen.
- Steg pestokyllingen i ca. 15 minutter.
- Se om kyllingen er stegt: Stik en kødnål i kyllingen. Hvis kødsaften er klar, er kyllingen stegt.
- Skær pestokyllingen i tykke skiver, og læg skiverne på et fad.
Krydrede gulerødder
- Vask og skræl gulerødderne. Skær gulerødderne i tynde stave.
- Varm olie på en panden og skru ned. Svits gulerodsstavene på panden.
- Skyl og hak rosmarinbladene. Kom den hakkede rosmarin på panden og bland.
- Kom balsamico-eddike på panden og bland.
- Steg gulerødderne ved svag varme i ca. 10 minutter til de er møre og sprøde.
- Smag gulerødderne til med lidt salt og peber.
- Pynt med hakket persille og smuldret feta.