Perlebyg med rygeost, grønt og laks
Appetitlig salat som et friskt indslag på dit brunchbord. Koger du perlebyg i forvejen, tager salaten ingen tid at lave.
Tilberedning
45 min - 4 personer
Knæk den nederste træede ende af asparges (der hvor de knækker naturligt) og skær asparges i snitter på ca. 3 cm.
Kog perlebyg i boullion som angivet på emballagen. De sidste 2 minutter koges aspargessnitterne med. Kasser kogevandet og afdryp.
Skær radiser i skiver og agurk i små tern. Hak krydderurterne.
Vend perlebyg med asparges, radiser, agurk og krydderurter. Dryp olien over og anret på et fad med små klatter rygeost og flager af varmrøget laks. Krydr med salt og peber.
Opskrifter og styling Lone Kjær
Foto Henrik Freek