Okonomiyaki med kål & porre
Tilberedning
30 min - 2-3 pers
- Snit kål og porre fint (gem lidt porretop til servering).
- Drys begge dele med 1-2 tsk. salt og klem det hele sammen med hænderne.
- Riv gulerødderne groft.
- Pisk bouillon, æg, mel og bagepulver sammen.
- Vend kål, porre og gulerod i dejen.
- Varm to små pander op med lidt olie og fordel massen på dem. Tryk den godt ned og steg okonomiyakien under låg ved middel varme i ca. 10 minutter, eller til den har sat sig i bunden.
- Vend den og steg den igen i 7-10 minutter uden låg på den anden side. Steg til den er gylden og gennemstegt.
- Rør imens ketchup med soja, honning og chili. Smag til.
- Rør mayonnaise med lidt sukker og eddike.
Servering:
Anret okonomiyakien med bbq sauce og striber af mayo. Servér med masser af brøndkarse og lidt snittet porre.
TIP!
Brug det kål du har. Brug forårsløg, når de er i sæson, og nyd at så meget grønt, kan være i en lille ret!
Opskrift og styling: Louisa Lorang. Fotograf: Lene Samsø