Mellemmåltid med frugtkompot, græsk yoghurt og nøddecrunch
Tilberedning
45 min - 4 pers.
- Skræl pærerne og skær dem ud i små tern. Kassér kernehuset.
- Kom pærerne i en gryde med vand, vaniljesukker og sukker.Bring gryden i kog og lad pærerne simre under låg i ca. 10 -15 minutter, til de er helt møre. Kogetiden kan variere efter pæresort og graden af modenhed.
- Blend med en stavblender og smag til med citronsaft. Afkøl.
- Tænd ovnen på 150 grader.
- Hak nødderne groft.
- Smelt smørret i en gryde sammen med honning og salt. Tilsæt de hakkede nødder og vend dem rundt i gryden, så smørblandingen fordeles jævnt.
- Spred nødderne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne. Tag bagepladen ud af ovnen, adskil nødderne med to gafler og lad dem køle helt af.
- Anret kompot og græsk yoghurt i små skåle eller beholdere med låg. Drys med nøddecrunch ved servering.
Tip!
Lav evt. ekstra nøddecrunch, når du alligevel er i gang. Den smager skønt som topping på alt fra is og pandekager til havregrød.
Opskrift og styling: Nadia Mathiasen, Foto: Columbus Leth