Marineret sild med brændte og friterede løg
Tilberedning
30 min - 4 pers.
- Pil løgene og halvér dem.
- Steg dem på en tør pande i 3-4 minutter med skæresiden nedad til de får en flot mørk stegeskorpe.
- Bland vand med æblecidereddike og sukker og hæld over løgene. Skru helt ned og lad løgene simre i ca. 10 minutter til de er møre. Sluk og lad dem hvile på panden.
- Varm olien op i en lille gryde.
- Pil løget og skær det i tynde skiver. Kom skiverne i en skål med vand.
- Kom rugmel i en anden skål.
- Tjek om olien er varm. Brug enden af en tændstik til at se, om det bobler rundt om den. Gør den det, er den klar.
- Tag en håndfuld løgringe op af vandet. Lad dem dryppe af og kom dem over i skålen med rugmel. Vend godt rundt og kom dem i olien. Lad dem stege i ca. 3-4 minutter, indtil de er sprøde. Læg dem på køkkenrulle, drys med flagesalt og fortsæt med de resterende løgringe.
- Smør rugbrødskiverne med dijonnaise. Læg små stykker marineret sild på. Pynt med de afkølede brændte løg og de friterede løg. Pynt med frisk dild og servér.
Opskriftudvikling, styling og foto: Julie Karla