Krydderurtetabbouleh med forårsgrønt
Tilberedning
45 min - Tilbehør til 4 personer
Kog perlerug som angivet på emballagen og afkøl.
Knæk den træede ende af aspargesene og skær dem i små stykker. Damp dem i 1 minut.
Skær radiser i skiver. Halver agurken på langs. Fjern kerner med en teske og skær agurken i små tern. Skær cherrytomaterne i både.
Skyl krydderurterne og slyng dem godt - brug fx en salatslynge eller kom krydderurterne i en frysepose og ryst godt, så vandet drypper af.
Hak krydderurterne og vend med perlerug, grønsager, reven citronskal og ekstra jomfru olivenolie. Smag til med salt og peber.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek