Koteletter i fad med kokosmælk
Tilberedning
45 min - 4 personer
Tænd ovnen på 200 grader.
Krydr koteletterne med halvdelen af karryen, salt og peber. Varm halvdelen af olien på en pande og brun koteletterne godt på begge sider. Læg koteletterne i et fad.
Skær løgene i tynde ringe. Rens champignon og skær i skiver. Knæk den nederste træede ende af asparges og skær dem i snitter. Snit sukkerærter.
Varm resten af olien på panden. Tilsæt karry og svits løg og champignon et par minutter sammen med presset hvidløg. Tilsæt asparges, sukkerærter og kokosmælk og kog op. Fordel grøntsager og kokosmælk over koteletterne.
Stil fadet i ovnen i ca. 10 minutter til kødet er mørt. Tag fadet ud og drys med rosiner, peanuts og koriander. Servér retten med kogte ris og mango chutney.
Tip
Retten kan også serveres med nudler i stedet for ris.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek