Kartoffelsalat med kylling og urtedressing
Tilberedning
45 min - 4 personer
- Skrub kartoflerne og kog dem i 12-15 min. til de er møre. Afkøl kartoflerne.
- Pensl kyllingebrysterne med lidt olie og grill på en grillpande til kødet er mørt. Drys med salt.
- Skær agurken i små tern og tomaterne i både.
- Skær radiser i skiver.
- Hak krydderurterne og vend med creme fraiche og sennep og smag til med salt og peber.
- Vend kartofler med urtedressing og dernæst agurk og tomater.
- Skær kyllingbrysterne i skiver.
- Anret kartoffelsalaten på et fad og top med radiser og kylling. Krydr med peber og drys med klippet purløg.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek