Juniors tomatsuppe


Denne suppe smager helt fantastisk. 
Dine forældre vil rose dig til skyerne og tigge dig om at lave den igen og igen. 

Ingredienser


Tomatsuppe

2 kg tomater 
2 rødløg 
4 fed hvidløg
½ dl olivenolie 
2 tsk. tørret timian 
Salt og peber 
2-4 dl grøntsagsbouillon
Lidt sukker
Salt og peber 
1 potte frisk basilikum 

Croutoner

4 skiver hvedebrød u/ kerner 
2 spsk. olivenolie 
Flagesalt

Trin 1


Halvér tomaterne og fordel dem på en  bageplade med bagepapir.

Skær løgene i kvarte og læg dem på bagepladen mellem tomaterne sammen med presset hvidløg.

Dryp olivenolie over og krydr med timian, salt og peber.

Bag tomaterne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min.

Trin 2


Kom de bagte tomater med løg og hele balladen i en gryde. Blend til en lind suppe.

Justér konsistensen med bouillon afhængig af, hvor vandholdige tomaterne er.

Varm suppen op og smag til med balsamicoeddike,  sukker, salt og peber.

Trin 3


Skær brødene i tern.

Vend med olivenolie, fordel dem på en  bageplade med bagepapir og drys med salt.

Bag croutonerne i ovnen ved 200 grader i  6-8 minutter, til de er sprøde.

Trin 4


Godt klaret — suppen er færdig!

Server den straks med frisk basilikum og croutoner.

TIP
På en sommerdag kan suppen serveres kold toppet med finthakkede agurker, tomater og peberfrugter, lidt som en gazpacho.