Farveglad rissalat med kylling


Maddag i aften? Glæd familien med en mild rissalat med flotte pangfarver fra grøntsagerne. Salaten er hurtigt klar og et hit til madpakken i morgen, hvis der er en rest tilbage.

INGREDIENSER


Rissalat
2 kyllingebrystfileter uden skind og ben
3 dl bouillon
1 broccoli
½ iceberg
1 agurk
4 gulerødder
2 majskolber
200 g kogte ris, fx vilde ris eller sorte fuldkornsris

Karrycreme
2 dl yoghurt naturel
2 spsk. olivenolie
2 tsk. karry
1 fed presset hvidløg
Salt og peber

Trin 1


Kom kylling og bouillon i en gryde og kog i ca. 15 min.

Gem lidt af kogevandet og kassér resten.

Findel kyllingen med en gaffel og spæd til med lidt kogevand.

Trin 2


Del broccoli i mindre buketter.

Damp broccoli et par minutter og afdryp.

Trin 3


Snit salaten og skær agurk i tern.

Skræl gulerødderne og skær i bånd med en kartoffelskræller.

Fjern de yderste blade af majsen og skær majs fra kolben.

Trin 4


Rør ingredienserne til karrycremen sammen og smag til med salt og peber.

Trin 5


Vend kogte ris med grøntsager og kylling.

Servér dressingen ’on the side’.

Trin 6


Nyd din rissalat sammen med familien.

Velbekomme !