Jordbær med lun vinskumsauce
En nem dessert for folk med nerver af stål! Saucen kan drille – hvis den bliver for varm, bliver den grynet. Og hvis den bare får lov at stå, efter du har taget den af blusset, begynder den at skille.
Tilberedning
30 min - 3-5 personer
Jordbærrene vendes med 50 g sukker og fordeles i 4-5 dybe tallerkener.
Hvidvin, sukker og æggeblommer kommes i en rustfri stålgryde og piskes over jævn varme, til det er cremet (ca. 85 C varmt).
Gryden tages af blusset, og der piskes i yderligere 1-2 min., indtil gryden er kølet lidt af. Cremen hældes over jordbærrene.