Hyldebærsyltet rødbedesalat
Tilberedning
30 min - 4 personer
Kom hyldebærsaften i en kasserolle sammen med sukkeret og kog det ind, til det tykner og får sirupskonsistens. Hold godt øje med det undervejs, så det ikke tykner for meget. Lad siruppen køle af.
Skræl og skær rødbederne og peberroden i helt tynde skiver på en mandolin eller med en tyndskræller. Bland skiverne sammen, dryp med en god aromatisk eddike og vend med grofthakket persille. Vend 2 spsk hyldebærsirup i salaten sammen med salt og peber.
Salaten må gerne trække i en halv times tid og kan lige inden serveringen drysses med et frisk lag persille.
Opskrift og foto venligst udlånt fra bogen "AnneMad med mere"