Fyldig sommersalat med makreltoast
Tilberedning
45 min - 4 personer
Kog kartoflerne møre, afkøl og skær i mindre stykker. Skyl spinaten og slyng den tør. Rens løgene og hak dem. Skyl og nip jordbærrene og skær i skiver.
Vend kartofler med spinat, løg, jordbær og ærter.
Blend yoghurt med løvstikke og rør med mayonnaise. Smag til med salt og peber. Dryp dressingen over salaten og drys med karse.
Skær hovedet af makrellen. Åben markellen i bugen som en bog og løft benene op. Løft makrelkødet op med en gaffel og findel med en gaffel. Rør makrel med creme fraiche og klippet purløg – gem lidt purløg til pynt. Smag til med salt og peber. Rist eller grill brødet og top med makrel. Drys med resten af purløget og server til sommersalaten.
TIP I stedet for makrel kan du bruge varmrøget laks eller tun på dåse
Opskrift og styling: Lone Kjær. Fotograf Line Falck