Fuldkornsmuffin med æble og kanel
Tilberedning
30 min - 12 stk
Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt smørret. Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende. Rør smeltet smør og mælk i dejen.
Bland mel, bagepulver og salt sammen og vend i dejen.
Sæt papirforme i en muffinform og fyld hver form op med 2/3 dej.
Skær æblerne i tern, vend med sukker og kanel og læg æblerne på dejen.
Bag kagerne i ca. 20 minutter.
Tip
Du kan vende æblestykkerne i dejen først. Det er nemmere, men så ser du ikke de kanelfarvede æbletern så tydeligt.
Opskrift udviklet af Maria Melgaard, Foto: Henrik Freek