Fennikel-carpaccio med oksekød
Tilberedning
30 min - 4 personer
Fjern de yderste træede lag af fenniklerne og snit dem meget fint.
Riv skal af ca. halvdelen af citronen, pil og skær den derefter i fileter.
Vend fennikel, citronskal- og fileter med olivenolie og kapers samt lidt salt og peber.
Bred salaten på et fad eller på tallerkener. Læg carpaccioen på, drys den med parmesanflager, stænk olivenolie over og drys med peber samt dildkviste.
Server med brød.
Tip
God som forret eller let aftensmåltid, eller som en del af en buffet. Carpaccio er papirtynde skiver oksemørbrad/inderlår
Opskrift og styling: Vibeke Lehn
Foto: Henrikl Freek