Farserede tomater med lammekød
Tilberedning
45 min - 4 personer
Skær toppen af tomaterne, lad eventuelt stilken blive siddende. Udhul tomaterne og gem fyldet.
Bland kødet med løg, persille, mel, mandler, salt og peber.
Fyld farsen i tomaterne og læg en top på hver tomat.
Kog halvdelen af fyldet fra tomaterne med tomatpure og piskefløde. Blend eventuelt og smag til med krydderier.
Sæt tomaterne i et ildfast fad og hæld saucen i fadet. Bag ved 180 grader i ca. 35 minutter.
Tip
Hakket kalv og svinekød kan bruges i stedet for lammekød
Opskriften er udlånt fra bogen "Den lille røde om tomater"
Foto Henrik Freek