Bygotto med tomater og basilikum
Vi giver den Italienske risotto nordiske rødder, når den tilberedes med perlebyg. Risottoen smager skønt til kyllingen.
Tilberedning
60+ min - 4 personer
Kylling
Rens kyllingen og tør den. Drys kyllingen med salt både indvendig og på skindet. Fyld kyllingen med persille og citron skåret i kvarte. Bind kyllingen sammen. Læg kyllingen i et smurt ovnfast fad. Krydr med peber og steg kyllingen i ovnen i ca. 1 time til den er gylden.
Perleotto
Hak løg og pres hvidløgene.
Varm olie og smør i en sautepande og svits løg, presset hvidløg og perlebyg. Rist til perlebyggene er gyldne. Hæld hvidvin på og lad det fordampe. Spæd gradvist til med bouillon og lad perlebyggen simre ved svag varme i ca. 20 minutter, til de er møre og bouillonen kogt ind.
Hak tomaterne. Vend tomater og reven parmesanost i ottoen og lad den simre yderligere ca. 3 minutter. Smag til med salt og peber og vend hakket basilikum i retten.
Rist pinjekerner eller mandler gyldne på en tør pande. Servér perlebygotto med drys af pinjekerner eller mandler.
Tip
Risottoen kan også tilberedes med almindelige risottoris i stedet for perlebyg.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek