Børnevenlig pæretrifli
Trifli i børnehøjde… nem og lige til at spise
Tilberedning
+ 60 minutter - 4 personer
- Halvér pærerne, fjern kernehus og skær pærerne i både.
- Kom hyldeblomstsaft, vand, rørsukker og vaniljekorn i en stor gryde. Læg pærerne i gryden og kog ved svag varme i ca. 10-20 minutter til pærerne er møre (kogetiden afhænger af hvor modne pærerne er)
- Tag gryden af varmen og afkøl pærerne i lagen.
- Pisk mascarpone og fløde til en creme. Tilsæt flormelis og vaniljekorn. Knus kiksene.
- Fordel lagvis i glas pærer inkl. lage, kiks og mascarponecreme.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Anders Schønnemann