Bløde løg med spejlæg, brændte tomater og løgtop
Tilberedning
30 min - 4 personer
Skær top og rodende af løgene. Gem de pæneste toppe. Pil løg- ene, halver dem, og snit dem i tynde skiver. Kom de snittede løg i en gryde med smør, hakket timian, salt og friskkværnet peber.
Sæt gryden over varmen, og sauter løgene først ved høj varme i 3-4 minutter, til løgene tager lidt farve, og skru så ned på lav varme,og sauter videre ved lav varme i 15-20 minutter,til de bliver helt bløde og saftige. Smag til med fintrevet citronskal og eventuelt lidt ekstra salt og peber.
Skyl tomaterne, og tør dem af med lidt køkkenrulle. Varm en pande op, og kom tomaterne på panden. Lad dem brænde godt i 2-3 minutter på den ene side, vend dem, og lad dem brænde lidt på den anden side, så skindet lige sprækker, men tomaterne stadig er friske i midten. Læg tomaterne i en skål, tilsæt oliven- olie, citronsaft, salt og friskkværnet peber og giv dem et let tryk, så de kan suge lidt af marinaden til sig.
Kom lidt olie på panden, og slå æggene ud på den. Steg dem ved høj varme, så de får lidt sprødhed på undersiden. Krydr spejlæg- gene, og tag dem af panden. Server dem med en stor skefuld bløde løg og de brændte tomater i dressingen. Drys med tallerkensmækker og fintsnittet løgtop.
Tekst og foto er udlånt fra kogebogen Evergreen af Mikkel Karstad.