Når man dag efter dag skal smøre madpakker, kan det være svært at variere indholdet. Her får du vores gode råd til at spændende madpakker. Vores gode tips og ideer gør dig til en sand madpakke-mester.

Tips til den gode madpakke
Lad børnene være med i køkkenet
Når man selv har været med til at lave madpakken, er den bare sjovere at spise! Invitér børnene med til at lave madpakken.
Bag i weekenden til madpakkerne
Bag fx minipizzaer, pirogger eller hjemmebagte boller, som kan tages op af fryseren aftenen før og tilsættes pålæg eller salat. Du kan læse mere om hvordan du får mere grønt ind i dit bagværk her. Kun fantasien sætter grænser og en bagedag kan være en rigtig god familieaktivitet.
Varier madpakken
Du kan variere madpakken på mange måder: Prøv fx at bage en ny slags boller, udskifte brødtypen eller variere mellem salater, brød og wraps. Lav fx en pastarest fra aftensmaden om til en pastasalat ved at tilsætte tun og grøntsager. Variation gør madpakken mere indbydende og interessant at sætte tænderne i.
Tilføj små snacks med grønt
Små grønne snacks gør madpakken mere spændende og de grønne snacks er perfekte til små pauser eller frikvarter i løbet af dagen. De mest almindelige madpakke-grøntsags-snacks er agurk, peberfrugt, radiser, tomat og gulerod, men prøv også f.eks. grønne asparges, bladselleri eller friske ærter.
Husk frugten
Frugt er, ligesom grøntsager, en god og praktisk ting at have med i madpakken. Frugt er et sundere bud på et sødt indslag i madpakken, som vi jo alle kan få brug for i løbet af dagen.
Tænk i madpakkedesign
Mange børn hader vådt rugbrød og andet, der snasker sammen. Brug flittigt små bøtter til dip og dressing. Skift til gennemsigtigt folie og se, om det gør en forskel. Frist teenageren med en frokost, der ligner købemad. En sandwich med parmaskinke og salat i grovbolle prof pakket i en brun pose gør lykke.
Madpakkeforslag
Den grønne madpakke
Når det kommer til børn og madpakker, kan det være en evig kamp som forælder at lave en madpakke, som barnet vil spise, men som også indeholder gode fødevarer, der fremmer indlæringen i skolen.
Grønne madder til madpakken
Lav grønne madder ud af diverse frugt og grønt - Kun fantasien sætter grænser for de farverige madder.
Madpakke med nudelsalat
Nudelsalaten tager kun 15 minutter at lave, og så fungerer den som det perfekte indslag i madpakken!
Madpakke med pirogger
Pirogger tager ingen tid at lave, og så er de perfekte i madpakken!