Spar tid i køkkenet

Få Sæson's gode råd til hvordan du sparer tid i køkkenet og gør madlavningen til en leg og til en opgave for hele familien.

Nye køkkenvaner
Myten er, at grøntsager tager lang tid. Men det handler især om at få nye færdigheder og vaner. De fleste kan klappe en frikadelle sammen, men det er ikke alle, der kan lave en grøntsagslasagne uden en opskrift, eller få noget nyt og spændende ud af den grønne salat.

Søg inspiration i kogebøger, og opbyg med tiden et repertoire af nye, grønnere retter.
 
I forhold til nye vaner, handler det om planlægning. Weekenden er et godt tidspunkt at kigge i opskrifter, vælge retter og ordne ugens indkøb. Tænk på og tal om køkkenopgaver som hele familiens ansvar. Lad små børn starte med at dække bord og skære et flot grøntsagsfad til aftensmaden. Efterhånden kan de mere og mere, så det ikke er dig, som klarer alt. Som med alle forandringer kræver det en investering, men tænk på, hvad I vinder.

5 gode råd
GODE REDSKABER GØR JOBBET. Køb et kæmpestort skærebræt med plads til alle grøntsagerne. Slib dine knive jævnligt. Brug den store kniv til grove grøntsager i stedet for en skrællekniv, så det går hurtigere.

LAD KØKKENMASKINERNE STÅ FREMME. Du får hurtigt snittet en stor bunke grøntsager, når maskinerne ikke først skal ud af skabet. Se køkkenet som et arbejdsrum.

SÆT GÆSTERNE I GANG. Drop at være den perfekte værtinde. Stik gæsterne et glas vin og sæt dem til at snitte en salat eller skære grønsager. Det er hyggeligt og snakken går.

VÆR FAMILIENS KØKKENBOSS PÅ SKIFT. Lad én person bestemme og sætte opgaver i gang, mens de andre hjælper med at dække bord, skrælle og skære. Lad chefrollen gå på skift, så maden bliver et fælles ansvar. Ikke kun dit.

PLANLÆGNING, PLANLÆGNING OG PLANLÆGNING. Skriv en madplan for ugen. Handl ind til flere dage og lav mad til to dage ad gangen. Du kan fx finde inspiration i Sæsons madplan, som du modtager pr. mail en gang om - helt gratis. Tilmeld dig madplanen her.