Bag krydrede rodfrugter som tilbehør til julens retter

Rodfrugter bagt med julens krydderier
Skræl og skær rodfrugterne i mindre stykker. Vend dem i lidt olie sammen med lidt forskellige krydderier; hel stjerneanis, kanelstænger, kardemommekapsler og nelliker. Bred dem ud på en bageplade, drys med salt og evt. lidt timian og bag dem 20 min. ved 200°C. Dryp med lidt ahornsirup og bag endnu 10-15 min. til de er gyldne og let glaserede.
Tip og styling: Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft