Broccolicouscous med ærter serveret med svinekotelet og nye kartofler

Nyd broccoli med bid

Se hvordan du kan dampe broccoli så den bliver sprød og lækker og klar til at bruge i salater, i en pastaret eller måske som en broccoli cous cous.

Broccoli er en af de grove grøntsager og derfor super god at få sat på middagsbordet. Mange gør dog den fejl at de koger den alt for længe.

Broccoli bør kun dampes i letsaltet vand i 3 minutter, så den stadig har farve, smag og bid. Afkøl hurtigt i koldt vand, hvis den skal nydes kold, så bevarer den sin smukke grønne farve.

Du kan også sagtens bruge stokken, skær blot den nederste grove del af.

3 gode ideer

  • Brug dampede broccolibuketter i en god pasta dryppet med olivenolie og toppet med parmesan.
  • Brug dampede broccolibuketter og lidt bacon i sommersalaten.
  • Lav en broccolisalat med afkølede dampede broccolibuketter vendt med ristede mandler og en olie-eddikedressing.  

3 opskrifter som er værd at prøve
Broccolisnack med peanutdip
Broccoligratin
Broccoli-couscous med svinekotelet