Mos af blomkål og gulerødder serveret med frikadeller og pesto

Gulerodsmos med blomkål

Gulerodsmos er et lækkert børnevenligt tilbehør til fx frikadeller. Kom evt. lidt nordisk pesto på toppen.

  1. Kog 3-4 gulerødder skåret i mindre stykker godt møre i lidt letsaltet vand sammen med ¼ blomkål i små buketter.
  2. Hæld det meste af vandet fra og mos grønsagerne med en stavblender.
  3. Rør evt. et par skefulde friskost naturel eller fløde i og smag gulerodsmosen til med salt og peber.

Tip og styling: Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft