Avocadosandwich til madpakken

Den grønne madpakke

Man kan aldrig gå galt med en sandwich i madpakken - Prøv dette tip og gør den endnu grønnere!

Indhold: Avocado-mozzarella sandwich, masser af grøntsager, dip og et stykke frisk frugt

Giv børnene en lækker sandwich bestående af to skiver groft brød smurt med pesto og lagt sammen med skiver af avocado dryppet med lidt citron, sprød salat, agurk, evt. lidt løgringe og frisk mozzarella i skiver. Pak den ind i papir og halver.

Suppler med masser af grøntsager fx stykker af majs, ærter og gulerødder. Og det suser ekstra hurtigt ned hvis du supplerer med en god dip fx yoghurt smagt til med lidt pesto og hakkede krydderurter.

Og så selvfølgelig et stykke frisk frugt.

Ide og styling: Gitte Heidi Rasmussen, Fotograf: Betina Hastoft