
Basilikum stammer oprindeligt fra tropiske områder i Asien og det østlige Afrika hvor den vokser vildt. Det er en enårig urt fra Læbeblomst-familien. Der findes efterhånden et stort udvalg af basilikum sorter. Duften fra bladene er meget karakteristisk og den har mange anvendelsesmuligheder. Basilikum bruges meget i det sydeuropæiske køkken, og er specielt god til retter med tomat.
Tips til tilberedning
- Den giver en fin smag i salatskålen og til fisk, fjerkræ, kalv, kanin, lam, svinekød
- Velegnet til spaghetti, samt tomater og andre grøntsager
- Særdeles velegnet til hjemmelavet pesto. En god håndfuld frisk basilikum, 1–2 fed friske hvidløg, 50 g pinjekerner, 50 g parmesanost, ½ dl olivenolie. Smag til med salt. Pinjekerner kan erstattes med valnødder eller mandler
- God at blande sammen med andre friske krydderurter
- Et par gode makkere til basilikum er olivenolie, hvidløg og forskellige »nødder«
Vidste du at...
Basilikum planten ikke kan tåle at stå i træk fra f.eks. et vindue
Opbevaring
I køleskab. Kan holde 3-5 dage. Alternativt i potte i køkkenet eller på altanen/haven om sommeren.
I sæson
Januar til December