Om tomater
Tomater er en favorit i det danske køkken.
Der findes mange forskellige tomatvarianter blandt andet blommetomat, bøftomat, cherrytomat, cocktailtomat og de almindelige runde tomater.
De fleste tomater er røde men der findes også gule, grønne, lilla, mørkebrune og stribede tomater. Tomater dyrkes i drivhuse på vores breddegrader.
Tomater har et højt indhold af kostfibre og er en god kilde til folat og C-vitamin.
Tips til tilberedning af tomater
Det er hurtigt og nemt at flå tomater. Lav et lille kryds i toppen, læg dem i en skål, hæld kogende vand over, og flå skindet af. Så er de parate til supper og sammenkogte retter.
Små tomater er perfekte som mellemmåltid og i madpakken. De er nemme at spise og er sunde.
Opbevaring
Tomater opbevares ved stuetemperatur.
Alternativ
En type tomat fx cherrytomater kan ofte erstattes med andre typer tomater.