Squash - opskrifter med squash, viden og tips til tilberedning - Sæson

Squash

  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec

I sæson

Juli, August, September og Oktober

Om squash

Squash kaldes også zucchini eller courgette og er en variant af græskar. Squash er umodne bær, kan være grønne, gule, aflange eller runde.

Squash har en meget mild smag og er nem at tilberede. Frugtkødet er hvidligt og fast med neutral smag og bløde kerner.

Squash er kilde til folat og C-vitamin.

Tips til tilberedning af squash

Squash holder formen bedst, hvis de steges eller koges med skrællen på.

Krydr godt med salt, peber, krydderurter eller hvidløg i retter, der indeholder squash, da squash ikke smager af meget.

Squash kan spises rå i salater.

Revet squash er velegnet i brød, kager, kødsovs, fars og supper.

Opbevaring

Squash opbevares i en plasticpose i køleskabets grøntsagsskuffe.

Alternativ

Squash kan i nogle tilfælde erstattes med agurk i kolde retter.

Kan ofte erstattes med peberfrugt eller aubergine i varme retter.