Rosenkål

  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec

I sæson

Januar, Februar, Oktober, November og December

Om rosenkål

I marken vokser rosenkål på stokke. Rosenkålsstokken kan blive op til en meter høj og udvikler det første år knopper, der hver især danner to til tre hoveder. Det er disse hoveder, der kan spises. Hovederne kaldes også roser, og det er herfra navnet stammer. Når rosenkålene er klar til høst, tages de af stokken ude på marken. Hvis vintermånederne ikke byder på frost i længere tid, kan der høstes rosenkål hele vinteren og frem til marts.
Rosenkål har en meget karakteristisk smag og duft.
Rosenkål har et højt indhold af folat, C-vitamin, K-vitamin og kostfibre. Rosenkål er desuden kilde til B6-vitamin og kalium.

Tips til tilberedning

Snittet rå rosenkål til salater kan overhældes med kogende vand og afkøles, så bliver smagen ikke så stærk.

Riv rå rosenkål til en efterårssalat sammen med gulerødder, æbler, nødder og rosiner.

Skil rosenkålene fra hinanden og put bladene i wokken sammen med søde grøntsager.

Halver rosenkålene og rist dem i lidt olie til de er gyldne på panden. Server sammen med pinjekerne og persille.

Opbevaring

Opbevares i en plastpose i køleskabet. Holdbarhed op til 2 uger.

Alternativ

Rosenkål kan ofte erstattes med spidskål eller hvidkål.