Om rabarber
Rabarber er en rigtig forårsgrøntsag og årets første rabarber har noget særligt over sig. De smager syrligt og bruges oftest i desserter og bagværk, hvor det kun er stilken man bruger. Bladet er ikke spiseligt og skal kasseres. Saften er svagt rød og indeholder en del oxalsyre.
Se næringsstofindholdet i rabarber her.
Tips til tilberedning af rabarber
Rabarber kan bruges til suppe, saft, bagværk, kompot, grød og marmelade.
Foden er den sødeste del af rabarberen, så lad være med at skære den fra. Rens rabarberen og fjern toppen.
Du kan sagtens fryse rabarber. De skal bare skæres i mundrette stykker og fryses i en pose el. beholder. De behøver ikke blancheres først. De bliver dog bløde af at blive frosset, så de er bedst til kompot, tærte el. grød efter frysning.
Opbevaring
Rabarber opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Holdbarhed op til 1 uge.
Alternativ
Rabarber kan i nogle tilfælde erstattes med jordbær, hindbær eller blommer, som dog alle er sødere end rabarber.