Om mynte
Mynten er en grøn krydderurt af Læbeblomstfamilien, med små lilla blomster i krans. Der findes mere end 100 myntearter og krydsning imellem dem, hvilket gør at den samme mynte til tider går under forskellige navne eller det samme navn bruges om flere forskellige mynteplanter.
Tips til tilberedning af mynte
Mynte er særdeles god til retter med lam og mintgele.
Tilsæt friske mynteblade til din smoothie i yoghurten. Det giver lige det sidste lækre tvist
Vend friskhakket mynte i frugtsalaten. Evt. sammen med friskpresset lime, lidt sukker og vaniljepulver.
Lav en lækker myntete. Kom mynteblade og 2 spsk rørsukker i et krus, og hæld kogende vand over.
Opbevaring
Opbevares i køleskab. Holdbarhed 6-7 dage. Skyl de afplukkede myntestængler og læg det i en plastikboks- eller pose, med et fugtigt papir i bunden. På den måde holder det sig friskt i længere tid.
Alternativ
Mynte kan i nogle tilfælde erstattes med andre krydderurter som citronmelisse.