Kejserhat er en fast og kødfuld spisesvamp, der er i familie med østershatten.
Tips til tilberedning af kejserhat
Kejserhat svinder meget lidt under stegning, og er derfor særdeles velegnet til at grille, sautere eller riste på panden.
Steges på panden i lidt smør og salt. Læg låg på, da den ikke kaster vand ret nemt. Ikke for kraftig varme i starten. Først når den har kastet lidt vand, kan den svitses af.
Rigtig god i lasagne fx med laks og spinat og så brug kejserhatten som lasagneplader.
Opbevaring
Kejserhat opbevares i en plastikpose i køleskabet. Holdbarhed 4-5 dage.
Alternativ
Kejserhat kan ofte erstattes med andre svampe som østershat, champignon eller portobellosvampe.
Om kejserhat
Kejserhat er en svamp med en stor rund, brunlig hat på en tyk grå-hvidlig stok. Svampens hat kan blive op til 3-5 cm bred.
Kejserhat kan findes i naturen. Svampene du finder i de danske supermarkeder er dyrket i væksthuse. Desuden er kejserhatte i familie med østerhatte.
Kejserhat har en kødfuld konsitens med en let nøddeagtig smag.