Om hokkaido
Hokkaidogræskarret har fået sit navn fra den japanske halvø ”Hokkaido”, hvor den blev dyrket i stor stil. Selvom hokkaido er et japansk græskar, dyrkes det på vores breddegrader. Kødet er mere tørt end ved andre græskartyper og efter en tur i ovnen, minder konsistensen om kartofler eller jordskokker.
Den mest kendte hokkaidotype er orange, men der findes også en grøn variant.
Hokkaido er kilde til B9-vitamin (folat).
Tips til tilberedning af hokkaido
Udskæring af hokkaido: Skrub hokkaidoen under rindende vand. Flæk græskarret med en skarp kniv og tag kernerne ud med en ske. Så er den klar til at blive tilberedt. Den hårde skræl kan sagtens bruges, da den hurtigt bliver mør under tilberedning.
Hokkaido har en mild og sød smag. De fleste vil nok synes, at den kræver lidt krydderi. Ingefær, chili, hvidløg, citron, vanilje, kanel og kardemomme går hånd i hånd med græskar-smagen.
Opbevaring
Hokkaido opbevares mørkt, tørt og køligt. Kan opbevares i køleskab. ”Uåbnet” hokkaido kan holde sig op til 2 måneder.
Alternativ
Hokkaido kan ofte erstattes med andre typer græskar som spaghetti græskar eller butternutsquash.
Opskrifter med hokkaido